Skip to content Skip to footer

Kørekort

til bil

Bliv sikker i trafikken

Tag dit kørekort hos DriveSeif - din køreskole i Viborg

DriveSeif Køreskole i Viborg

Jeg tilbyder kørekort til bil samt generhvervelse

Kørekort til personbil

Drømmer du om et kørekort, så hjælper vi dig gerne. Du kan starte fra du er 16 år og 9 mdr.

Generhvervelse af kørekort

Er du blevet frakendt dit kørekort, enten betinget eller ubetinget?

Særlig køreundervisning

Er dit kørekort blevet frakendt dig inden for de første 3 år og ønsker du at generhverve det?

Din kørelærer

Seif Salah er din kørelærer hos DriveSeif i Viborg

Skal du snart til at tage kørekort til bil, og leder du efter en køreskole i Viborg? Så er DriveSeif klar til at hjælpe dig. Kørelærer Seif Salah har hjulpet mange trygt igennem teori og køretimer, for til slut at få kørekortet i hånden.

Fire gode grunde

Hvorfor skal du vælge DriveSeif?

Hele pakken

Fra første lektion til køreprøven hjælper vi dig med alt det praktiske.

Tryghed

Vi har en venlig og opmuntrende tilgang til teori og de praktiske køretimer

Lokation

Helt nye lokaler tæt på banegården centralt i midtbyen.

Sikre biler

Vi vælger undervisningsbiler med høj sikkerhed og køreegenskaber i top.

Se alle vores hold og vælg hvornår du vil starte

Vi opstarter løbende nye hold, så du skal bare finde det tidspunkt, der passer dig bedst og tilmelde dig online. 

udtalelser

Tilfredse elever

Jeg har været vildt glad for mit kørekortsforløb hos Seif! Meget professionelt og trygt forløb, med en sjov og engageret kørelærer. Kæmpe anbefaling herfra!
Anna

Viborg

Jeg har haft et super godt og sjovt forløb med Seif, han er god til at forklare og samtidig sjov at være sammen med. Kan klart anbefales.
Laurits

Viborg

Under mit kørekortforløb har Seif været en god kørelære. Seif har været god til at hjælpe med at påpege mine fejl og hjælpe mig med, hvordan jeg skulle rette op og køre bedre. Det er gået hurtigt mellem køretimerne og hele forløbet er gået godt, hvor jeg bestod begge prøver første gang.
Emil

Viborg

Få svaret her

Ofte stillede spørgsmål

Du må starte på teoriundervisningen, når du er 16 år og 9 måneder. Den praktiske prøve kan tidligst aflægges på din 17-års fødselsdag. Siden 1. juli 2025 må du køre alene uden ledsager mellem kl. 05 og 20. I tidsrummet kl. 20 til 05 skal du have en ledsager med, der opfylder bestemte krav, og du må kun køre i Danmark. 

Hvis du ikke består teori- eller køreprøven i første forsøg, skal du betale Statens prøvegebyr igen, før jeg kan bestille en ny prøve til dig.

Vi gennemgår sammen, hvad der gik galt, og fokuserer på de områder, hvor du har brug for at blive stærkere.

Du kan altid tilkøbe ekstra køretimer, så du føler dig helt klar til næste forsøg.
Hos DriveSeif får du støtte hele vejen - også når du har brug for et ekstra boost.

  • For at kunne gå til teoriprøve skal du have gennemført den obligatoriske teoriundervisning i lovpakken, svarende til 29 teorilektioner fastsat af Færdselsstyrelsen.
  • Teoriprøven er en skriftlig/praktisk billedserieprøve uden hjælpemidler, hvor du vurderer trafiksituationer og markerer dine svar.
  • Du må have maksimalt 5 fejl for at bestå. Hvis prøven ikke bestås, skal du betale Statens prøvegebyr igen, før der kan bestilles en ny teoriprøve.
  • Du kan tidligst komme til teoriprøve 1 måned før du fylder 17 år, jf. kørekortreglerne.
  • Prøven varer typisk omkring 30 minutter.
  • Du får dit resultat med det samme, lige efter prøven er afsluttet.
  • For at kunne gå op til den praktiske prøve skal du have gennemført hele den lovpligtige undervisning. Det betyder, at du skal:

    • have gennemført 29 teorilektioner
    • have kørt mindst 16 lektioner på vej
    • have gennemført 4 lektioner på manøvrebane
    • have gennemført 4 lektioner på køreteknisk anlæg (glatbane)
    • have en lektionsplan, der er korrekt udfyldt og godkendt

    Derudover kan køreprøven først bestilles, når du har bestået teoriprøven.
    Og du skal være fyldt 17 år, før du kan gå op til den praktiske prøve.

Uden kode
Hvis du har taget dit kørekort i en bil med manuelt gear, må du køre biler med både manuelt og automatgear.

Kode 78
Hvis du har taget dit kørekort i en bil med automatgear, må du kun køre biler med automatgear.

Kode 148
Hvis du har modtaget undervisning i både manuelt og automatgear, må du køre biler med begge typer gear, selvom din køreprøve blev aflagt i en bil med automatgear.

For at få kode 148 skal du have gennemført mindst 7 lektioner i kørsel med manuelt gear. Ønsker du senere at fjerne kode 148, skal du bestå en praktisk prøve i en bil med manuelt gear.

Ved generhvervelse skal du gennemføre en teoriprøve – og i nogle tilfælde også en praktisk prøve. Vi hjælper dig med målrettet teoriundervisning og kørelektioner, så du består prøverne og hurtigt er tilbage på vejen.

Særlig køreundervisning er et forløb til dig, der har mistet kørekortet på grund af spiritus- eller narkokørsel. Du skal gennemføre mindst 8 lektioner à 45 minutter. Vi sørger for en tryg undervisning, der opfylder alle myndighedskrav.