DriveSeif

Sikkert den bedste køreskole

Og Seif er sikkert den bedste kørelærer. Ja, det er selvfølgelig sagt med et blink i øjet, men det er i hvert fald målet! Jeg er særlig godkendt kørelærer, hvilket betyder, at jeg har gennemført en udvidet og godkendt uddannelse med ekstra krav til faglighed og undervisning. Godkendelsen giver mig mulighed for både at undervise elever til kørekort og at undervise og vejlede kørelæreraspiranter.

Seif Salah køreskole Viborg
Seif Salah

Jeg vil skabe den bedste køreskole

Seif Salah er kørelæreren bag DriveSeif – en underviser med både erfaring, pædagogik og ro i bagagen.

Han er uddannet politibetjent og arbejdede i Region Hovedstaden fra 2016 til 2021, hvor han opbyggede stor indsigt i trafiksikkerhed, adfærd i trafikken og de krav, der stilles til bilister i alle situationer. Den erfaring tager han med direkte ind i undervisningen, hvor han formår at gøre reglerne forståelige og praksisnære.

Efter sin politikarriere flyttede Seif til Viborg, hvor han i fritiden var fodboldtræner i Viborg FF fra 2022 til 2025. Her skabte han stærke relationer, arbejdede med unge mennesker og udviklede et træningsmiljø præget af tryghed, respekt og klar kommunikation. Samme værdier han i dag bygger DriveSeif på.

Siden maj 2025 har Seif været selvstændig kørelærer, og hans tilgang er enkel: undervisning skal være tryg, personlig og tilpasset den enkelte elev. Med ro, humor og erfaring guider han elever sikkert frem mod både teori- og køreprøven – og videre ud i trafikken som ansvarlige bilister.

Elbil tesla
Rikke

Mød Rikke – ny kørelærer hos DriveSeif

Fra august bliver Rikke en del af teamet hos DriveSeif Køreskole.

Efter mere end 20 år som pædagog valgte hun at følge sin drøm om at blive kørelærer. Glæden ved at arbejde med mennesker har altid været en vigtig del af hendes arbejdsliv, og kombinationen af undervisning og biler er derfor det helt rigtige match.

Rikke ved, at alle mennesker lærer forskelligt. Derfor møder hun hver enkelt elev med ro, tålmodighed og respekt – uanset om du glæder dig til din første køretime eller er nervøs for at sætte dig bag rattet.

Målet er, at du føler dig tryg gennem hele forløbet. Den bedste læring opstår, når undervisningen foregår i øjenhøjde, når der er plads til at udvikle sig i sit eget tempo, og når man samtidig kan have det sjovt undervejs.

For Rikke handler kørekortet om meget mere end at bestå en prøve. Det handler om at give dig selvtillid, gode vaner og de nødvendige færdigheder til at blive en sikker og ansvarsbevidst bilist – både på prøvedagen og mange år frem.

Rikke - kørelærer hos DriveSeif i Viborg